3 ting, du kommer til at lære som ambulanceredder

Har du en lyst til at ville gøre noget godt for verden og de mennesker, der befinder sig i den? Som ambulanceredder kan du gøre en forskel for dine medmennesker, og det anses som et nobelt hverv, der ikke tages for pengenes skyld. Hvis du gerne vil blive klogere på, hvad du skal være god til, kommer vi her med et indblik i, hvad du kan forvente at lære i din uddannelse.

Simulationstræning

Intet kan for alvor forberede en på, hvad der sker, når vi står i en ægte situation med mennesker på randen af døden, men vi kan forberede os så godt som muligt. Du vil gennemgå en masse simulationstræning med forskellige dukker i forskellige situationer, så det ligger instinktivt til dig, når du skal beslutninger i pressede situationer.

Bykørsel på udrykning

Det kan være et spørgsmål om minutter og sekunder, når ulykken er sket, og derfor kører ambulancereddere meget hurtigt gennem byen for at nå frem til ulykkesstedet i tide. Det vil derfor være en del af din træning at køre med folk, som har mere erfaring i den slags kørsel, så du også kan være klar den dag, du sidder bag rattet. Husk på, at folk heldigvis er gode til at rykke sig for ambulancen.

Grundlæggende fysiologisk indsigt

Og nok også mere end grundlæggende. Du skal vide, hvad du skal gøre, når du kommer ud til personen ved at analysere situation og forstå, hvad der er sket. Der er stor forskel på behandlingen, om personen har slået nakken eller fået røgforgiftning, og det er dig, der som redder skal styre slagets gang.