Nem gulvvask med en gulvvaskemaskine

Rengøring er en sur tjans. Dét skyldes særligt, at grundig rengøring som regel både kræver tid og mere energi, end vi har i hverdagen. Heldigvis findes der i dag maskiner, som kan gøre rengøringen markant mere overskuelig. Én af de mest populære er en gulvvaskemaskine.

Hvad er en gulvvaskemaskine?

Gulvvaskemaskiner er specielt anvendelige på større arbejdspladser, der omfatter mange kvadratmeter gulvplads. Den er, som navnet antyder, en maskine der kan klare gulvvasken for dig. Maskinen virker ved, at du fylder vand og sæbe på, hvorefter maskinen selv går i gang med at vaske gulvet. Selvom du skal styre maskinen, slipper du for at få sved på panden i processen. Når hele gulvet er blevet vådt, tørrer maskinens indbyggede sugefunktion gulvet med det samme. Derfor er du sikker på at undgå skridulykker, når du bruger en en maskine til gulvene.

Hvilken skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige typer gulvvaskemaskiner. De fire mest almindelige typer er kompakte maskiner, ride-on maskiner, step-on maskiner og walk-behind maskiner. Nogle af dem tillader dig at sidde på maskinen, mens den vasker, mens andre blot kræver, at du skubber maskinen, mens den vasker. Den rette maskine afhænger i høj grad af, hvor store gulve, du skal have vasket og af, hvor meget plads du har at gøre godt med.

Er du i tvivl om, hvilken maskine du skal vælge? Så spørg din forhandler til råds, før du bestiller en model.

Hvor meget koster de?

Gulvvaskemaskiner koster typisk mindst 10.000 kroner. Derfor er maskinerne mest populære på arbejdspladser, der har plads i budgettet til en sådan luksus. Selvom gulvmaskiner ikke ligefrem er billige, vil du, når du først har prøvet én, opleve, at de bestemt er alle pengene værd. Af og til kan du dertil være heldig og finde en model til nedsat pris.